Jeg er inde i en heftig udviklingsproces for tiden, hvor jeg har fat i nogle af mine bedste kvaliteter, men samtidig bliver konfronteret med områder, hvor jeg ikke helt slår til.

Selvom jeg har skrevet dagbog i femten år, har jeg undgået det i denne periode. Jeg har undgået det pinlige møde med min egen inkompetence. Løsningen er, som i så mange tilfælde, at starte med at tale pænt.

Mere end noget andet, er jeg optaget af at udvikle selvet som instrument – lederen som ledelsesredskab – dig selv som din egen værktøjskasse. Det lyder lækkert i mine ører, selv at være det redskab, jeg har rendt rundt og ledt efter. Ganske belejligt også, altid at have sit redskab lige ved hånden når man skal bruge det – nemt og bekvemt.

Så hvorfor er det så svært for os som professionelle at tage den opgave på os at udvikle og fintune vores instrument?

Jeg har det lidt stramt med overgangen fra sommerferie til arbejde. Sådan er det hvert år. Allerede i ugen op til første arbejdsdag begynder invasionen af tanker om alle de opgaver, huskelister og pligter, jeg skal til at tage fat på. Det er mildt sagt ikke særlig rart, i kontrast til den slentrende flydende tilstand, sommerferien har bragt mig ind i. Jeg er vild med mit arbejde, men overgange er krævende. Det er heldigvis også en periode, som byder på et væld af indsigter, hvis du er vågen og klar til at fange dem 🎣 🧠

Punkt 1 på sommerens huskeliste🏖

Læg mærke til balancen mellem hvile og aktivitet. Sig pyt - og lad være med at sige pyt

“Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med det her” sagde en kvinde under vores online coaching i sidste uge. Der var lige dele afmagt og frustration i hendes stemme. “Det kan jeg godt forstå” sagde jeg. “Jeg har det på samme måde. Men lad os se, om vi kan give lidt plads til både frustration og afmagt, her imellem os. Så tager vi resten bagefter”.

Jeg sætter mig ned. Det samme sted. Jeg indstiller tiden til 50 minutter. Jeg lukker øjnene eller lader dem hvile åbne. Min opmærksomhed får lov til at glide ind i vejrtrækningen.

Jeg har altid haft et mere eller mindre udtalt ønske om, at jeg kunne have et testmiljø for livet. Et sted, hvor jeg kunne prøve ting af, inden jeg skulle gå ‘live' med det ude i virkeligheden. Derude hvor det gør ondt.

It hurts more, but bothers you less. Sætningen er en af de mest rammende beskrivelser af den tilstand, jeg trådte ind i for ti siden, da jeg begyndte at meditere. Den kommer fra den amerikanske integrale tænker Ken Wilber.

For år tilbage arbejdede jeg med mindfulness og gruppedialog med en gruppe kræftramte unge på Rigshospitalets Kræftværket. Et helt særligt sted, drevet med en passion og en omsorg, man mærker i det øjeblik man træder ind ad døren.

Autenticitet betyder noget særligt for mig. Jeg arbejder målrettet efter at opleve en form for samstemmende klang mellem den måde jeg udtrykker mig på, overfor andre mennesker, og hvordan jeg oplever mig selv. Det er noget med at blive mere ærlig. Mere mig.

“Mads, du er en skændsel for single-fyre!”

David Lynch is the man! I really enjoy his talks on creativity and this little video about the origin of ideas is no exception! To add to his explanation I would argue that there is an element of discomfort associated with any creative process – which has to do with not knowing what the hell is going on.

Mit speciale i psykologi udforsker, hvordan mindfulness og gruppeproces kan understøtte arbejdet med følelser og ubevidste adfærdsmønstre hos mennesker i en travl og stressende hverdag.

Her er et rammende citat om oplevelsen af at købe sig tid i en udfordrende situation. Det er samtidig karakteristisk for det mindfulde og psykodynamiske arbejde med følelser.