Min praksis
Jeg sætter mig ned. Det samme sted. Jeg indstiller tiden til 50 minutter.
Jeg lukker øjnene eller lader dem hvile åbne. Min opmærksomhed får lov til at glide ind i vejrtrækningen. Til rytmen af min ind- og udånding flyder bevidstheden videre ud i kroppen - næsten helt af sig selv. I min overgivelse til åndedrættet, minder jeg mig selv om, at jeg ikke skal nogen steder hen. Jeg skal ikke væk fra tanker eller hen imod ro. Jeg skal bare give plads til det, der er i mig. Jeg vælger at have respekt for det indhold, fordi det allerede er i mig. Og lige nu er det en del af mig. Hvis jeg ønsker det væk eller skælder ud på det, er det i virkeligheden mig selv, jeg er utilfreds med. Så mit indhold får plads i øjeblikket. Dér er det, så hvad kan man gøre? Samtidig vælger jeg, ikke at interessere mig synderligt for detaljerne i det indhold – og giver det plads til at flyde væk i sit eget tempo.
Derefter mærker jeg, hvor min opmærksomhed befinder sig. For de fleste af os, er vores opmærksomhed lokaliseret ét sted mere end andre. Hos mig er det ofte i hovedet. Så jeg giver mig selv lov til at mærke, hvordan mit hoved arbejder. Til at begynde med, er det tanker, jeg kan høre. Men efterhånden som min vejrtrækning løsner opmærksomhedens greb, skifter oplevelsen af den mentale aktivitet karakter. Jeg giver slip på behovet for at forstå tankerne, og aktiviteten bliver til en summen, eller en slags elektricitet i hovedet.
På dette tidspunkt skifter min opmærksom position og placerer sig (i mangel af bedre ord) bag ved min krop. Altså min opmærksomhed bliver mere blød og befinder sig nu på bagsiden – som om den træder et skridt tilbage for bedre at kunne se. Og mærke. Derefter bevæger den sig ned igennem kæberne, halsen, brystkassen, maven og helt ned til bunden af rygraden. Hvis der er sansninger i min krop, som kalder på at blive hørt, bliver jeg hængende lidt, ved det område, indtil det er naturligt at flyde videre. Jeg gør det hele tiden til rytmen af min vejrtrækning.
I den resterende del af meditationen, hviler min opmærksomhed her. Bagved et sted. Det er svært at beskrive det med ord, fordi ord ikke er en del af oplevelsen. Jeg er bevidst. Og jeg kan mærke. Men min opmærksom er hvilende. I stedet for at gribe fat om tanker, ord og billeder, holder jeg det mentale indhold i en åben hånd, så det kan komme og gå. I den her tilstand kommer tanker, fra tid til anden, op. De bliver der i lidt tid og forsvinder igen. Når de er væk, sidder jeg tilbage med den samme hvilende tilstand, som var der før de kom. Det var den tilstand af åben opmærksomhed, som lod tankerne komme ind. Den tilstand som lod dem være der. Og det er den samme tilstand, der bliver tilbage, efter tankerne er væk.
Når jeg underviser folk i mindfulness, begynder de gradvist at opleve den her tilstand. Uden ord og uden tanker. De beskriver det næsten altid som huller imellem tankerne. En række af tanker, som perler på en snor, og pludselig er der et hul. Dette mellemrum bliver typisk afbrudt af tanken ”hov, jeg tænker slet ikke”, og så går hjernen ellers i gang med at prøve at forstå, hvad det handlede om…
De mennesker, som bliver ved med at meditere regelmæssigt, vil opdage, at mellemrummet mellem tankerne ikke er tomt overhovedet. Det er fyldt af det, som yoga-filosofien kalder sat, chit, ananda. Oversat til engelsk er det noget i stil med being, consciousness, bliss.
Hvis jeg skulle give det en dansk fortolkning, ville jeg kalde det; Væren: Jeg kan mærke, at jeg er her, Bevidsthed: Jeg er opmærksom og vågen & Glæde: En glæde, som ikke umiddelbart har en anledning. Alligevel er den lige der, midt i det hele. Nogen gange stor og altoverskyggende, andre gange subtil og næsten umærkbar. Men den er der altid.
Denne tilstand er ikke noget af stræbe efter. Stræben får dig ikke tættere på mellemrummet. Men du kan begynde at praktisere. F.eks. mindfulness eller meditation. Så kommer det ind ad bagdøren.
Når min klokke ringer er tiden gået. Jeg sidder altid tiden ud. Det er min daglige træningsbane i at overholde aftaler med mig selv. Til sidst bruger jeg 10-15 minutter på at komme tilbage til kroppen. Strækker mig og strækker ud.
Hvis du er nysgerrig på mere om emnet:
Du kan læse mere om mit arbejde med erhvervspsykologisk mindfulness i form af:
Erhvervspsykologisk mindfulness: Min tilgang
Kursus i Erhvervspsykologisk Mindfulness: Leading the Mind
Forskning: “Mindfulness og gruppeproces i en senmoderne kontekst”