Om at fylde rollen ud, det store værksted og værdien af en sikker base
Jeg har altid haft et mere eller mindre udtalt ønske om, at jeg kunne have et testmiljø for livet. Et sted, hvor jeg kunne prøve ting af, inden jeg skulle gå ‘live' med det ude i virkeligheden. Derude hvor det gør ondt.
Det er efterhånden ved at gå op for mig, at det testmiljø, jeg har ledt efter, er derude i livet. Det kan være en banal opdagelse for nogen, men for mig er det lidt af en åbenbaring. Det eneste laboratorium, jeg har at arbejde i, er hverdagens store værksted. Jeg kaster mig, efter bedste evne, ud i opdagelser hele tiden og tester mig selv af som far, som underviser, og jo bare som menneske i alle mulige former. Jeg kom til at tænke over det, da jeg for nyligt læste Dostojevskij’s ’Brødrene Karamazov’, hvor brødrene i dialog med hinanden siger følgende:
"Skal man elske livet højere end livets mening? Ja, så absolut. Livet er meget mere end fornuft og logik. Man må først og fremmest elske det. Kun den, der elsker det vil fatte livets mening”
Det betyder for mig noget i retning af, at vi skal være villige til at leve livet for livets skyld. Vi skal åbenbart ikke bare leve det. Vi skal elske det. Overgive os til det. En ide som for mig vækker billeder af sommerferier sydpå, hvor jeg kastede mig ud i kæmpebølger og lod mig overskylle af oplevelsen. Vel vidende at risikoen for søpindsvin var betydeligt større i stormvejr. Jeg kan desværre ikke se en vej udenom risikoen.
I virkeligheden er hele mit arbejde skruet sammen ud fra præmissen om, at vi hver især må vove os ud på scenen for at opleve os selv. Hvis du er leder (af dig selv eller andre), må du smage på din lederrolle før du begynder at finde meningen med den. Du må ud og teste dig selv af. Så snakker vi om det bagefter. Det samme gælder din rolle som kollega. Eller mor. Meningen må skabes i samspillet og interaktionen med de kollegaer og medarbejdere, som vi støder ind i til daglig.
En oplagt grund til, at det må være sådan, er selvfølgelig, at vi lærer bedst når vi kan koble vores oplevelser og følelser til de refleksioner vi gør os. Men hvis vi tager afsæt i Dostojevskij’s citat, er pointen først og fremmest, at vi skal gøre det for at gøre det. For at smage på rollen som leder. At være leder. At være i livet - og så lade meningen og læringen komme derfra. Jeg ser det som en invitation til at fylde mere liv ind i vores roller - i hvert fald de vigtige af dem. Måske kunne din rolle have gavn af mere af dig. For din egen skyld.
Jeg prøver efterhånden at fylde så meget af mig selv ind i de vigtige roller, som jeg kan slippe afsted med. De mindre vigtige bestræber jeg mig på at begrænse eller skære helt væk. Det er ikke et arbejde, jeg mestrer endnu. Det er krævende at stille sig frem på scenen. Man bliver set. Det betyder som regel også, at folk omkring dig pludselig føler sig enormt motiverede til at tilbyde feedback og betragtninger på det, de ser. Der følger, med andre ord, en sårbarhed med når vi stiller os frem. Hvis vi tillader os selv at være sårbare, må vi også tillade os at have en sikker base. Et sted hvor vi er trygge. Hvor vi kan samle os mod til igen at stille os frem på scenen.
Professor George Kohlrieser mener, at vi alle har brug for en secure base, hvis vores rolle kræver lederskab. En secure base kan både bestå af betydningsfulde mennesker eller særlige former for aktivitet, som giver os tryghed. Man ser det helt tydeligt hos børn, som søger deres forældre når de bliver utrygge. Efter lidt tid på skødet er de fyldt op og kan igen løbe ud på egen hånd. De af os, som arbejder med ledelse i vores rolle, har en opgave i at identificere secure bases til os selv. Allerhelst i form af både mennesker og aktiviteter. Udover at have definerede personer i mit arbejds- og privatliv, bruger jeg min meditationspraksis som en sikker base, hvor jeg dagligt henter mit mod og mit overskud til at melde mig ind i mine roller. Jeg kan ikke styre indholdet af mine meditationer, men jeg kan styre rammerne. Jeg kan tænde et lys, slukke min telefon og lukke døren i den time, jeg har valgt at bruge. Måske har du brug for mindre tid. Måske går du en tur i skoven eller sidder på en bænk.
På kursusforløbet ”Mindfulness, Robusthed & Mentale strategier” arbejder vi i Green Andersen med mindfulness som en mulig secure base. Vi undersøger, hvordan denne og andre metoder kan gøre dig mere robust i din organisatoriske og personlige rolle. Og hvordan du kan fylde mere af dig selv ind i den. Næste forløb starter til August. Hvis du har lyst til at deltage eller høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Mads Autrup på mail@madsautrup.com eller telefon 22 84 84 13
Se mere om kurset ”Leading The Mind”.