Tal pænt til dig selv!

Jeg er inde i en heftig udviklingsproces for tiden, hvor jeg har fat i nogle af mine bedste kvaliteter, men samtidig bliver konfronteret med områder, hvor jeg ikke helt slår til.

Jeg har skrevet dagbog siden jeg begyndte at meditere for femten år siden. Det har været et rum, hvor jeg kunne åbne ventilen for alt, hvad der foregår i den jungle, mine tanker til tider føles som. I starten var det en akavet og næsten pinlig øvelse at sætte ord på mine egne tanker. Overfor mig selv. og så ovenikøbet på skrift.

Det slog mig pludselig søndag morgen, at jeg ikke har gjort det længe. Jeg er inde i en heftig udviklingsproces for tiden, hvor jeg har fat i nogle af mine bedste kvaliteter, men samtidig bliver konfronteret med områder, hvor jeg ikke helt slår til. Selvom flere af mine supervisorer har anbefalet mig at skrive, har jeg formået at bevæge mig elegant udenom. I kender alle begrundelserne; Travlt med arbejde og vigtige ting som børn, oprydning, træning, en serie for at slappe af, og så videre i en uendelighed.

Pinligheden

Det viser sig, at ingen af de grunde er den egentlig årsag. Det er den samme pinlighed, som var der helt fra starten. Pinligheden over at opdage mig selv - og få øje på alle de omåder, hvor jeg ikke er så sej som jeg håbede. Opgaven er nu at få startet dialogen med mig selv op igen. Hvor skørt det end kan lyde, er det den vigtigste dialog at have. Vi har den allesammen kørende for fuld tryk, hele dagen lang. Fortæller os selv, hvordan vi har det med kollegaer, ægtefæller, chefer og ikke mindst os selv. Hvis vi vil påvirke dialogen, hjælper det at træde ind i den - med bevidsthed. Det hjælper at få snakken ud af hovedet og ind i virkeligheden. Jeg snakker indtil videre kun højt med mig selv derhjemme, og skriver nu også igen. Du kan lade din forfængelighed være med til at bestemme din foretrukne form.

Tal pænt. Også med dig selv

Men vær opmærksom på, hvordan du taler til dig selv. Vores motivation styres af følelser, og ingen af os har lyst til at svare oprigtigt på spørgsmål, hvis de bliver stillet i en nedgørende tone.

Det er grunden til at den buddhistiske tradition træner selvomsorg i relation til selvindsigt, og grunden til at psykologisk tryghed er essentiel for at turde sige sin mening på en arbejdsplads.

Vi har brug for et grundlag af god vilje - også i relation til os selv - før vi kan få adgang til alt det, der ellers rører sig derinde.

Så spørg nysgerrigt, i stedet for dømmende. Et nysgerrigt spørgsmål udgør hele forskellen på selvkritik og omsorg. Det gælder også når vi taler med andre mennesker derude i virkeligheden.