Det vigtigste redskab i lederudvikling
Mere end noget andet er jeg optaget af at udvikle selvet som instrument – lederen som ledelsesredskab – dig selv som din egen værktøjskasse.
Sociologen Hartmut Rosa har skrevet en fantastisk bog, med udgangspunkt i ”resonans” som den centrale måde, vi mennesker mærker (går i svingninger med) hinanden og vores omverden på. Set med de briller kan man tale om selvet som resonans-kasse. Et instrument som opfanger toner og frekvenser. Eller måske stemninger og følelser.
Det lyder lækkert i mine ører, selv at være det redskab, jeg har rendt rundt og ledt efter. Ganske belejligt også, altid at have sit redskab lige ved hånden når man skal bruge det – nemt og bekvemt. Så hvorfor er det så svært for os som professionelle at tage den opgave på os at udvikle og fintune vores instrument? Hvorfor søger så mange af os stadig efter det seneste og nyeste værktøj til værktøjskassen – eller 10-punktlisten over dem alle?
Det korte svar er, at selvom mulighederne ved at bruge sig selv som instrument er næsten uendelige - og friheden ligeså – er udviklingsprocessen krævende. Det gør ondt når det sværd, man sliber på, er én selv. Når alle mislydende ikke bare er et instrument, som spiller falsk, men faktisk er dig, der lyder skinger eller opfører dig åndsvagt. Det er dig, der risikerer at tabe ansigt overfor dine kollegaer og konkurrenter, når du prøver en ny adfærd af. Dig, der bliver sårbar, når du stræber efter et nyt personligt mål, som du endnu ikke ved om du er i stand til at mestre. Så hvis du synes, at 10-punktlisten og det nye skinnende værktøj til kassen, lyder mere tillokkende kan jeg sagtens forstå dig.
Alligevel får flere og flere ledere øje på, at selvom værktøjskassen bugner, bliver alle redskaberne i sidste ende farvet af det menneske, der bruger dem. Lige meget hvor meget hammeren skinner, når du får den, vil hullerne i væggen vidne om din kompetence og din inkompetence. Arbejdet med dig selv som instrument vil ikke bare give din eksisterende værktøjskasse nyt liv - det vil give dig friheden til at bruge den med større kreativitet og fleksibilitet. Som musikeren og forfatteren Peter Bastian sagde, handler mestring om at lære sit fag til fingerspidserne – forstå alle detaljerne, for så at give slip og improvisere i forhold til den givne situation.
Vi kan ikke være vores egen resonans-kasse uden selv at gå i svingninger, eller opfatte andres stemninger og følelser uden selv at blive påvirket af dem. Arbejdet med at rumme de følelser og stemninger, vi samler op i løbet af en dag, bliver på den måde lige så centralt som at trække vejret. Hvis altså du arbejder med at lede eller vejlede andre mennesker. På engelsk kalder man det at rumme for "containing", hvilket er et ret godt ord at bruge visuelt.
Vores evne til at rumme følelser af ubehag er ikke så forskellig fra, hvordan en helt almindelig Maersk container fungerer
Det vigtigste er, at der er plads i den. Den må gerne have en vis størrelse, uden at være fyldt med gamle paller og andet skrammel, og så skal den have stærke grænser
Vi har hver især en opgave i at rydde op og holde orden i vores personlige containere. Vi kan sige ja og nej til, hvad vi lukker ind. Vi kan rydde op ved at have gode folk, ægtefælder, kolleger, terapeuter omkring os, som vi kan sparre med når tingene presser på. Vi kan også udvide containeren ved at udfordre os selv og vores måde at forstå verden på. En bevægelse som Harvard professor Robert Kegan kalder at gøre subjekt til objekt
Balancen mellem psykologisk tryghed og tilstrækkelig udfordring er essensen i Secure Base Leadership. Et ledelsesredskab som handler lige så meget om at have modet til at udfordre hinanden, som det handler om at skabe tryghed i en organisation. Grundlaget for at kunne være en sikker base for andre er, at du har plads i din egen container. Ellers kan du ikke tilbyde plads til de mennesker omkring dig, som har brug for det. Så kom i gang med oprydningen – og udfordringerne – og identificer en håndfuld sikre baser i dit eget liv, som du kan læne dig opad når der er stormvejr i din egen sø.
Kilder:
”Care to Dare” (Secure Base Leadership), George Kohlrieser
“En Sikker Base”, John Bowlby
”Resonance”, Hartmut Rosa
”In Over Our Heads”, Robert Kegan