Skru op for opmærksomheden når du starter arbejde igen
Jeg har det lidt stramt med overgangen fra sommerferie til arbejde. Sådan er det hvert år. Allerede i ugen op til første arbejdsdag begynder invasionen af tanker om alle de opgaver, huskelister og pligter, jeg skal til at tage fat på.
Det er mildt sagt ikke særlig rart, i kontrast til den slentrende flydende tilstand, sommerferien har bragt mig ind i. Jeg er vild med mit arbejde, men overgange er krævende. Det er heldigvis også en periode, som byder på et væld af indsigter, hvis du er vågen og klar til at fange dem 🎣 🧠
Mit værktøj er at skrue op for meditationen, sådan at jeg lige for tiden sætter mig to gange om dagen. Det er der i hvert fald 3 grunde til. Det er også 3 grunde til, at overgange er blevet en af mine yndlingsbeskæftigelser at gå på opdagelse i:
Det giver mig mulighed for at kunne holde tankerne i nogenlunde balance
Endnu vigtigere er, at jeg kan bevare noget af den ro, som ferien har givet mig adgang til.
Jeg bliver bevidst om grænserne imellem mit arbejdsliv og mit privatliv - hvordan tanker om arbejde og opgaver flyder ind i mit private rum og vice versa. De fleste af os skal være både handlende og reflekterende i begge arenaer, men der kan være stor forskel på, hvordan vi sætter os selv i spil i hvert sit område. Det er tit i overgangsfasen, vi kan prøve ting af. Lige nu er jeg optaget af, hvordan jeg kan tage noget af feriens flow med ind i min underviserrolle. Hvordan kan jeg tilføre noget, som er mere loose, men samtidig tilpas stramt til en professionel setting? Der er også elementer af arbejdsdagens seriøsitet, som jeg gerne vil være bedre til at lægge ved dørmåtten, når jeg kommer hjem. Overgangen er tiden til at mærke de mønstre, inden hverdagen igen sætter sig i os, som den uværgeligt vil.
Overgangsfasen finder sted under alle omstændigheder, men når jeg øver mig i at lægge mærke til den, får jeg flere valgmuligheder. Jeg kan blive opmærksom på grænserne mellem arbejde og hvile. Hvordan reagerer min krop på at skulle i gang igen? Hvor hurtigt slapper jeg af igen når jeg har fri? Hvornår har jeg brug for pauser? Bliver cykelturen stressende igen på dag 4, eller kan jeg bevare den som et helle, hvor jeg ikke behøver at tidsoptimere? Det er væsentlige data om, hvordan vi fungerer under pres, og hvordan vi kan regulere vores nervesystem og følelsesliv mest smidigt. Nysgerrighed er game changeren for mig i de overgange, hvor jeg bliver udfordret. Lidt ligesom når man strækker sine muskler ud efter træning. Ærligt ville jeg helst være fri, men når jeg overgiver mig til det og trækker vejret, fortæller musklerne hvor de er ømme, samtidig med, at de bliver smidigere og stærkere til næste gang, jeg skal bruge dem.
Du kan læse mere om min egen meditationspraksis nedenfor
